Reformationen

Reformationen i vort område

Reformationen blev indført i 1536, læser vi i historiebøgerne. Ude i de enkelte sogne gik det ikke så hurtigt.

Det følgende er en kort beskrivelse af Reformationen i Tersløse og Skellebjerg sogne. Beskrivelsen er et referat om Reformationen fra de to bøger om historien i Dianalund kommune, "Langs landevej 255" bind 4 og 6, der udkom 1995 og 1998.

Tersløse

Tersløse kirke er bygget i 11-1200-tallet som hovedparten af andre landsbykirker. Ved Reformationen i 1536 var her sidealtre og rækværk mellem skib og kor. Stole til menigheden var her heller ikke. Det var ikke nødvendigt, for meningheden skulle ikke høre på prædikener i hele og halve timer. Stole hører reformationen til. Men stole i Tersløse kirke kommer først 1614, Vi har i hvert fald ingen efterretninger om stole før. Prædikestolen kom i 1587, altså først 48 år efter Reformationen. Hvorvidt sidealtre blev stående, ved vi ikke. Det er troligt. Herremanden, der ejede kirken, var nemlig Erik Bølle. Erik Bølle forsvarede København mod Christian 3. for Christian 2. og var Rigsrådets mest ihærdige forkæmper for katolicismen. I hans tid var det nok ikke tilrådeligt at lave alt for meget om i kirken. Han dør i 1562, og hans datter, der arvede gården og kirken, dør i 1604. Så først herefter kunne man gå i gang med Reformationen på lokalt plan.

Skellebjerg

Skellebjerg kirke ejedes også af Erik Bølle. Også her indførtes Reformationen først efter år 1600. I alt fald er alt inventaret, der hører til en luthersk gudstjeneste, først anskaffet efter dette år. Prædikestol, alterbord og altertavle er anskaffet 1605. På tavlen står direkte: "De afguderiske og fordærvede billedværker (er nu) afskaffet og bortfjernet, og denne tavle bestemt til Herrens bord, forfærdiget sammen med alter og prædikestol". Denne indskrift kan kun tydes sådan, at først nu er det katolske invantar fjernet. Og så manglede man endda stole til menigheden. De lavedes i 1631 af Rasmus Snedker i Skellebjerg. Samtidig lavede han en skriftestol!

Selvom ovenstående indskrift siger at "de fordærvede billedværker" er "afskaffet og bortfjernet", så blev de kun lagt op på våbenhusloftet. Her fandtes de i 1861, hvorefter de blev lagt op på kirkeloftet indtil 1895. Af de oprindelige 8 figurer er 2 gået til. Det ene er i dag på Nationalmuseet de andre 5 på Vestsjællands Kunstmuseum i Sorø. Men endu i 1605 havde man altså så megen veneration overfor de gamle alterbilleder, at man ikke ville bortfjerne og afskaffe dem.

Reformationen

 

I 1530 havde reformationen i Danmark sejret i alle vigtige købstæder, dels fordi Frederik 1. (1523-1533) beskyttede den folkelige bevægelse, dels på grund af et opsparet had i befolkningen mod kirkens privilegier. Kirken havde dels skattefrihed, dels ret til selv at opkræve tiende dels en omfattende afladshandel m.m.

Christian 2. forbød den danske kirke at have kontakt med Rom. Dette forbud blev overholdt, som det ses i Vatikanets arkiver; brevstrømmen fra Danmark stopper.

Ved kongevalget af Christian 3. i 1534 gik statsmagten ind, og i 1536 blev det katolske bispegods overtaget af staten, og kongen overtog ansvaret for biskoppernes aflønning. Biskopperne blev nu udnævnt af kongen og udgjorde den øverste myndighed i gejstlige anliggender i de syv stifter. Da kirken blev en statskirke, fik stiftslensmændene (amtmændenes forgængere) det følgende år indflydelse på stifternes økonomi.

© Copyright 2016 Jørgen Mogensen